Simply Law

Musik-case: Lovlig inspiration eller ulovlig plagiat?

Kristian Holte fra Simply Law her. Idag skal vi tale om musik. Vi skal se et eksempel på hvor grænsen kan gå for efterligning af musik.

Det er et superkompliceret juridisk område, men samtidig også fantastisk spændende. For alle har en mening. Jurister som ikke-jurister.

Jeg indrømmer det. Jeg brænder for melodisk trance. Særligt den slags, der er inspireret af klassisk musik. Her er danske Daniel Kandi min absolutte favorit. Den mand er et geni. Jeg kender alle hans numre ned til mindste detalje og har hørt dem hundredevis af gange.

Jeg blev derfor noget overrasket da jeg hørte et nummer af en anden kunster indenfor samme genre. Det mindende umiskendeligt meget om noget, jeg kendte i forvejen. Nu får du mulighed for at sammenligne dem.

Den første video er det originale nummer: “Phillip Alpha & Daniel Kandi – Sudden Changes”. Du skal høre fra 2:46 til 3:10, hvor nummerets tema kører.

Så skal du høre det andet nummer, som måske og måske ikke går for tæt på: “The Flyers & Mike Sonar – One Story (Original mix). Du skal høre fra 2:51 til 3:18.

Hvad synes du?

Juridisk set er det afgørende, om lytteren får det samme “helhedsindtryk” når han hører de to passager. Der er gode argumenter for, at det er tilfældet her. Jeg får i hvert fald det samme helhedsindtryk når jeg hører de to temaer, selvom der er små forskelle.

Samme rytme bliver brugt, samme akkorder og delvis også samme toner.

Betyder det så, at der er tale om en ophavsretskrænkelse af Alpha & Kandis originale nummer? Ikke nødvendigvis.

Hvis jeg var advokat på den ande side ville jeg overveje følgende argumenter:

• Temaet er for simpelt til at være beskyttet af ophavsretten
• Temaet er en simpel akkordgang, som Daniel Kandi ikke kan have eneret til
• Temaet er ikke skabt af Daniel Kandi, men i stedet af x (Her ville jeg så lede med lys og lygte efter tidligere numre, der ligner så meget som muligt)

Det er et utroligt spændende område. En del af grunden er, at der på området er tradition for sampling. Er det måske mere ok at kopiere i musikbranchen end andre brancher? Og har det nogen juridisk betydning? Der har været meget få retssager i Danmark på det her område. I USA er billedet et andet.

Jeg er ikke den eneste, der synes, at Flyers & Mike Sonars nummer minder om Daniel Kandis. Daniel Kandi skrev selv følgende på sin Facebook-side:

Kristian Holte fra Simply Law her. Ha’ det godt indtil vi snakkes ved igen.

P.S. Der er pt. stor usikkerhed i Danmark om hvordan såkaldt “embedding” af ophavsretligt beskyttet materiale skal behandles. Det er min vurdering, at embedding lovligt kan finde sted i visse tilfælde (på linie med deep-linking), hvis det oprindelige materiale er blevet lovligt tilgængeliggjort . Derfor har jeg valgt at embedde de to videoer i det her indlæg.

Bertel Haarder-gate i juridisk perspeltiv

Kristian Holte fra Simply Law her. Idag skal vi tale om en af de hotteste begivenheder i den forgangne uge: Da Bertel Haarder gik amok på en journalist fra DR.

Som sædvanlig er Simply Law klar med et juridisk perspektiv.

Hvis du ikke allerede har set klippet kan du se det her. Som du kan se tror Bertel Haarder tydeligvis, at han ikke bliver optaget til interview. Om han burde have forstået det ved jeg ikke.

Uanset hvad har det fået mig til at tænke på DRs rolle her i sagen. Er det rimeligt, at DR bringer den slags indslag med en tydelig frustreret politiker? Har det nogen nyhedsværdi? Og hvis indslaget er kritisabelt hvordan kunne Bertel Haarder klage over det?

Pressenævnet er en mulighed. Pressenævnet behandler klager over visse typer medie, fx DR. Pressenævnet er sammensat af fire forskellige typer repræsentanter:

• Jurister
• Redaktører
• Journalister
• Repræsentanter fra offentligheden, fx fra FDB

Pressenævnet behandler klager over brud på “god presseskik” i henhold til medieansvarsloven. Der er klagefrist på 4 uger efter offentliggørelsen.

Men hvad er god presseskik så?

Der er udstedt vejledende regler for god presseskik, som indeholder nogle generelle principper for hvordan massemedierne bør opføre sig. Reglerne er ikke udpræget detaljerede og indeholder fx ikke et udtrykkeligt krav om, at en reportage skal være “relevant”.

Dermed ikke sagt, at Bertel Haarder ikke kunne have en sag i Pressenævnet. Pressenævnet afgør selv – baseret på den løbende samfundsmæssige udvikling, de vejledende regler og tidligere afgørelser – hvad “god presseskik er”.

På et overordnet plan vil Pressenævnet skulle tage stilling til følgende spørgsmål: (dog pakket ind i rammerne af medieansvarslovens § 34, stk. 1)

Er DRs dækning ren sensationsjournalistik, der pirrer til folks naturlige interesse ved at se en autoritativ mand miste besindelsen?

Eller er der tale om en relevant indslag, der viser politikeres måde at påvirke og behandle pressen på?

Resultatet vil jeg ikke spå om.

Men jeg ser et dilemma.

Kristian Holte fra Simply Law her. Ha’ det godt indtil vi ses igen.

Er det her en design-krænkelse?

Pas på e-julekort

Kristian Holte fra Simply Law her. Nu er det ved at være jul.

Julestemningen er også ved at indfinde sig hos Simply Law. På kontoret har vi pyntet op med juledekorationer og humøret er højt.

Selvom der ikke er meget decideret julesalg i vores branche! : -)

I tråd med julen skal vi idag tale om julekort. Vel og mærke den elektroniske af slagsen.

Her skulle man tro, at det var muligt at sende e-julekort til hele kundedatabasen. Uanset om den ene eller anden kunde tidligere havde accepteret at modtage markedsføringsmateriale på e-mail fra dig.

Men her kan der faktisk opstå problemer. Og det er forbrugerombudsmanden (ikke at forveksle med julemanden i den her sammenhæng), der spolerer julestemningen.

Ifølge markedsføringslovens § 6 kræver det modtagerens samtykke at udsende mails “med henblik på afsætning af varer”. Det fortolker forbrugerombudsmanden bredt. Så bredt, at også “generel branding”, som e-julekort kan være, kan være omfattet.

Det vil altså sige, at du som udgangspunkt skal have et konkret og specificeret samtykke fra hver enkelt modtager af dine e-julekort.

Måske lidt overraskende hvis vi taler om dine eksisterende kunder. Men mere forståeligt, hvis du havde tænkt dig at sende 50.000 “God jul e-mails” med din virksomheds navn på ud til potentielle kunder, du fx havde trukket fra en købt liste.

Det var dagens juletip.

Kristian Holte fra Simply Law her. Ha’ det godt indtil vi snakkes ved igen.

-0-

Hvis du synes indlægget er interessant kan du tilmelde dig Simply Laws nyhedsbrev her og løbende blive holdt opdateret på spørgsmål af relevans for din virksomhed.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kristian Holte via e-mail på holte@simplylaw.dk eller tlf. 36987207.

Photo credit Adam Buteux på flickr.com.

Parallelimport og regler IV – Eneforhandlere

Kristian Holte fra Simply Law her. Idag skal vi fortsætte temarækken “Parallelimport og regler”. De tidligere indlæg i rækken har været:

• Parallelimport og regler I – Lovligt i EU?
• Parallelimport og regler II – Hvem skal bevise hvad?
• Parallelimport og regler III – Lovligt at fjerne stregkoder?

Idag skal vi tale om eneforhandlere. Jeg har på første parket overværet hvordan eneforhandlere, leverandører og producenter gang på gang kommer op at slås.

Hvordan kan det være? En af grundene er netop reglerne om parallelimport.

Lad og sige, at en forhandler i Polen får eneret til at forhandle en traktormodel, som forhandleren importerer fra en producent i Ungarn. Producenten sælger også traktoren til andre EU-lande, inklusiv Ungarn.

Photo credit ryk_neethling @ flickr.com

Som modydelse for at få eneretten til salg i Polen, bliver eneforhandleren pålagt nogle forpligtelser. Blandt andet skal eneforhandleren poste x antal tusind kr. i markedsføring om året. Det gavner eneforhandleren selv, men styrker samtidig producentens brand. Alle er glade.

Lige indtil eneforhandleren finder ud af, at en af producentens leverandører i Belgien, sælger et stort parti traktorer til Polen. Med andre ord er der andre, der forhandler den samme traktormodel i Polen og på den måde nyder godt af eneforhandlerens markedsføring.

Hvad kan eneforhandleren gøre?

For det første kan han sørge for at have en solid og gennemtænkt kontrakt med producenten. Her kan han fx få indføjet som vilkår, at producentens øvrige leverandører ikke må sælge på det polske marked.

Det kan udtrykkeligt være et vilkår, at producenten skal indføje vilkåret i de enkelte kontrakter. Hvis forhandlerne alligevel sælger til Polen skal producenten ophæve kontrakten eller på en anden måde sørge for, at salget stopper.

Eneforhandleren kan også få inkluderet en særlig nem måde at opsige kontrakten på hvis det viser sig, at nogle af producentens øvrige forhandlere sælger ind på det polske marked.

Overordnet set er eneforhandlerforhold “tricky business”, fordi man på den ene side skal afbalancere producentens og eneforhandlerens interesser, som ikke altid er sammenfaldende. Hertil kommer andre forhandleres interessser plus EUs regler om fri bevægelighed og forbud mod konkurrencebegrænsninger.

Som et eksempel på det sidste, er det i langt de fleste tilfælde ulovligt at fastsætte bindende videresalgspriser. Producenten kan altså ikke indføje i de enkelte kontrakter med forhandlerne, at producentens produkt mindst skal sælges for x antal kroner. Det kunne ellers i nogle tilfælde gavne eneforhandlere, der på den måde kunne sikre sig imod prisdumping og uønsket konkurrence på netop deres marked.

Mit råd: Den bedste medicin er en solid og gennemtænkt eneforhandlerkontrakt. Jeg har set konflikterne opstå igen og igen. Mange af dem kunne være undgået.

Kristian Holte fra Simply Law her. Ha’ det godt indtil vi ses igen.

-0-

Hvis du synes indlægget er interessant kan du tilmelde dig Simply Laws nyhedsbrev her og løbende blive holdt opdateret på spørgsmål af relevans for din virksomhed.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kristian Holte via e-mail på holte@simplylaw.dk eller tlf. 36987207.

Forstå din advokat # 3 – Hvorfor hører jeg ikke noget fra min advokat?

Kristian Holte fra Simply Law her. Idag skal vi fortsætte temarækken “forstå din advokat”. Idag skal vi nærmere bestemt tale om lange svartider.

Mange oplever, at deres advokat er længe om at svare på henvendelser og levere et tilsyneladende simpelt stykke arbejde.

Hvorfor skal det tage så lang tid?

Svaret kræver, at jeg fortæller dig lidt omkring hvordan advokater arbejder.

De fleste advokater arbejder altid på mere end én sag. Mange advokater arbejder faktisk på rigtigt mange sager samtidig. Det kræver time management-evner. Det er svært at arbejde på mere end en sag ad gangen.

Men i langt de fleste tilfælde er der ikke fokus på at kunne prioritere opgaver og tid i advokatfirmaer. Det er op til den enkelte at lære det. Og ikke alle er lige gode.

(Fotorettigheder: ShaZ Ni is back på flickr.com)

Det betyder, at advokater tit “tager sagerne som de kommer” uden at have et prioritetssystem. Det ene tager det andet. Hvis en kunde ringer, tager advokaten telefonen. Hvis der kommer en e-mail læser advokaten den. Hvis chefen kalder advokaten ind på sit kontor, så går advokaten omgående ind på kontoret.  Og så videre.

Det er ikke nogen proces på plads for automatisk opfølgning. Du risikerer derfor, at din sag ender nederst i indbakken, i en subfolder eller i vindueskarmen. Også selvom den er meget simpel og tager en halv time.

En anden faktor er advokaters arbejdspres. Mange advokater arbejder mange timer. Det er nemt at miste overblikket, selvom advokaten måske har bestemt sig for at ekspedere sagen med det samme. Når der så ikke er et prioritetssystem på plads, ja så kan det ske, du måske har oplevet advokaten “sylte” din sag. En tredje faktor er, at nogle advokater arbejder på sager, de synes, er kedelige. Hvis advokaten er ansat i et advokatfirma, kan han altså blive dikteret at arbejde på en given sag. Det kan også bidrage til, at advokaten udskyder din sag.

Innovative advokatfirmaer uddanner deres medarbejdere i time management. De sætter processer op for prioritet, opfølgning og kundeservice. De tilbyder måske endda svar-garanti på x antal timer på telefonopkald og de gør det klart på forhånd hvornår du kan forvente at arbejdet er færdigt. De respekterer også medarbejdernes tid internt og giver medarbejdere ro til at arbejde på de forkellige opgaver. De sikrer sig også, at medarbejderne er motiverede og arbejder med opgaver, som de synes er spændende.

Hvis du gerne vil undgå at din virksomheds sager bliver syltet, så find et advokatfirma, der sætter en ære i god kundeservice. Find et advokatfirma, der har processer for rutinemæssig opfølgning. Stil spørgsmålene up-front. Hvis advokatens ansigt bliver blankt, ja så er det nok et godt tegn på, at din virksomhed med fordel kan finde en anden advokat.

Kristian Holte fra Simply Law her. Følg med i fremtidige indlæg i rækken “forstå din advokat”. Ha’ det godt indtil vi snakkes ved igen.

-0-

Hvis du synes indlægget er interessant kan du tilmelde dig Simply Laws nyhedsbrev her og løbende blive holdt opdateret på spørgsmål af relevans for din virksomhed.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kristian Holte via e-mail på holte@simplylaw.dk eller tlf. 36987207.

Guide til beskyttelse af design

Kristian Holte fra Simply Law her. Idag skal vi tale om beskyttelse af din virksomheds design.

I det her indlæg får du svar på følgende spørgsmål:

• Hvilken type design kan min virksomhed få beskyttet?
• Hvad er kravene for at opnå designsbeskyttelse?
• Hvordan opnår min virksomhed designbeskyttelse?

1. Hvilken type design kan min virksomhed få beskyttet?

Du kan få beskyttet hele et produkts udseende eller en del af produktets udseende. Ifølge designloven kan “udseende ” bestå i produktets udsmykning, fx linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale.

Det er ikke noget krav om, at produktet skal være “smukt” eller “æstetisk”. Det vil altså sige, at du også kan få beskyttet mere jævnt industrielt design, hvis betingelserne er opfyldt. En af de betingelser er, at produktdele kun kan beskyttes, hvis de er synlige under normal brug af produktet.

Jeg har fundet et eksempel frem på et designbeskyttet produkt. Det drejer sig om et lampehoved registreret af Louis Poulsen Lighting A/S.

Du skal vide, at  nogle designs er så originale, at de også beskyttes under ophavsretten. Det er fx tilfældet med visse møbler. Det betyder, at den type produkter opnår beskyttelse uden nogen form for registrering. Dog kan det være svært at vide på forhånd, hvorvidt et produkt nyder ophavsretlig beskyttelse. I de tilfælde vil en designbeskyttelse ofte give bedre og mere forudsigelige beskyttelsesmuligheder.

2. Hvad er kravene for at opnå designbeskyttelse?

Der er en række krav til beskyttelsen. De vigtigste er, at designet skal være “nyt” og have “individuel karakter”. At designet skal være nyt betyder i princippet, at der ikke må være offentliggjort et identisk design noget som helst sted i verden.

Det kan i praksis være svært at vide på forhånd, om der er offentliggjort et identisk design. Men kravet betyder i princippet, at et identisk design offentliggjort på Fiji kan forhindre registrering her i Danmark.

Dog skal designet være kendt af de relevante fagkredse i EU. Så hvis ikke en fagkreds i fx Danmark kender til et design offentliggjort i Taiwan, vil det Taiwanske design ikke som udgangspunkt betyde, at designet ikke kan registreres.

At designet skal have “individuel karakter” betyder, at designet skal adskille sig fra tidligere designs. Med andre ord skal der være en vis visuel distance.

3. Hvordan opnår min virksomhed designbeskyttelse?

Der er tre forskellige måder for din virksomhed at beskytte design på:

1. Dansk designregistrering
2. EU-registrering
3. Uregistreret EU-design

Et registreret dansk design gælder i Danmark. Registrering sker hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Et EU-design gælder i hele EU, inklusiv Danmark. Registrering sker hos EUs kontor OHIM i Alicante, evt. ved indgivelse af ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen. Omkostningerne for de to typer registrering er stort set de samme.

Det vil derfor i mange tilfælde bedst kunne betale sig at registrere et EU-design, hvis din virksomhed eksporterer, planlægger en ekspansion eller måske et salg på et senere tidspunkt. Her vil en stærk beskyttelse af virksomhedens IP kunne betyde en større værdi. Derudover vil et EU-design også betyde bedre muligheder for at hindre import af falske produkter fra fx Kina.

Både dansk og EU-design gælder som udgangspunkt i fem år ad gangen, som kan fornyes i maksimalt 25 år.

Derudover skal du være opmærksom på, at din virksomhed uanset hvad har tre års beskyttelse indenfor EU fra offentliggørelsestidspunktet. Det er tilfældet uanset om du har registreret designet eller ej. Men på det tidspunkt, hvor din virksomhed selv offentliggør designet – fx på en messe – har din virksomhed 12 måneder til at registrere designet. Ellers vil designet ikke blive anset for “nyt” længere og registrering vil være udelukket.

Så hvis din virksomhed ønsker en beskyttelse ud over tre år, er registrering vejen frem.

Det var et kort overblik over mulighederne for beskyttelse af design.

Kristian Holte fra Simply Law. Ha’ det godt indtil vi ses igen.

-0-

Hvis du synes det her indlæg er interessant kan du tilmelde dig Simply Laws nyhedsbrev her og løbende blive holdt opdateret på spørgsmål af relevans for din virksomhed.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kristian Holte via e-mail på holte@simplylaw.dk eller tlf. 36987207.

Alkoholbevilling som tidligere straffet

Kristian Holte fra Simply Law her. Idag skal vi tale om at åbne restaurationsvirksomhed og det at være tidligere straffet eller have en tidligere straffet med i projektet.

Hvis du overvejer at åbne restaurant eller natklub er der i hvert fald én vigtig ting du skal have styr på: Alkoholbevillingen.

Restaurationsloven indeholder en forholdvis lang række kriterier, som du skal opfylde for at opnå alkoholbevilling. Det betyder blandt andet, at det kan være forholdsvis omstændigt at indgive ansøgningen, fordi du skal vedlægge en række dokumenter.

En af de ting, som restaurationsloven siger noget om, er tidligere straffede. Alt efter straffens type kan restaurationsloven gøre det svært at opnå bevilling.

Det er ikke alle typer straf, der forhindrer alkoholbevilling. Formuleringen er (straffelovens § 78, stk. 2):

“Stk. 2. Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed [...], såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.”

Det betyder, at kun straf, der har betydning for det at drive restaurationsvirksomhed kommer i betragtning. Men praksis er streng rundt omkring hos landets bevillingsmyndigheder. Derfor skal du undersøge spørgsmålet grundigt først og diskutere det med dine partnere.

Hvis du driver din virksomhed som interessantskab skal ALLE deltagere opfylde kravene (§ 13, stk. 3). Det vil altså sige, at en tidligere straffet ud af fire kan være tilstrækkeligt til at bevillingen bliver afslået. Hvis du driver virksomhed som ApS eller A/S må direktionen i de fleste tilfælde ikke være straffet (§ 14, stk. 1, nr. 5).

Uanset hvad har den lokale bevillingsmyndighed mulighed for at afslå ansøgningen, hvis den får mistanke om, at en tidligere straffet udøver “bestemmende indflydelse” på restaurations drift (§ 12, stk. 1, nr. 1).

Med assistance fra en kompetent rådgiver er det muligt for dig før ansøgningen at skræddersy din virksomheds struktur sådan at restaurationslovens regler bliver overholdt.

Kristian Holte fra Simply Law her. Ha’ det godt indtil vi snakkes ved igen.

0-

Hvis du synes det her indlæg er interessant kan du tilmelde dig Simply Laws nyhedsbrev her og løbende blive holdt opdateret på spørgsmål af relevans for din virksomhed.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kristian Holte via e-mail på holte@simplylaw.dk eller tlf. 36987207.

Billedet i indlægget er anvendt med tilladelse fra NickNguyen på flickr.com under en Creative Commons licens.

Køb nu for 99,95, næste uge 199,95 – Lovligt?

Kristian Holte fra Simply Law her. Idag skal vi tale om hvorvidt det er lovligt for din virksomhed at annoncere med fremtidige prisstigninger.

Med andre ord om det er lovligt at opfordre dine kunder til at købe dit produkt for fx 99,95 her og nu, hvorefter prisen til stige, til fx 199,95 i fx næste uge.

Forbrugerombudsmanden har netop udtalt sig om det spørgsmål i forbindelse med en undersøgelse af Føtex.

Føtex havde i en tilbudsavis for uge 37 annonceret med tilbud på kameraer og fjernsyn, hvis pris ville stige i uge 38. Kampagnen var tiltænkt at skulle skabe et ekstra incitament hos kunderne til at slå til her og nu.

Det eneste problem var bare, at varerne rent faktisk blev billigere i uge 38, dvs. stik imod oplysningerne i tilbudsavisen.

Er det lovligt?

Forbrugerombudsmanden udtaler, at der ikke i sig selv er noget ulovligt i at reklamere med fremtidige prisstigninger. Ifølge Forbrugerombudsmanden er der tre betingelser, der skal være opfyldt.

Besparelsen skal være:

• Korrekt
• Relevant
• Reel

Forbrugerombudsmanden nævner, at den fremtidige pris skal være baseret på en realistisk forventning om at varerne rent faktisk kan blive solgt til den pris.

De krav havde Føtex ikke opfyldt. Forbrugerombudsmanden nøjedes med at “indskærpe” forholdet for Føtex, dvs. at Føtex slap for en bøde.

Du kan læse Forbrugerombudsmandens udtalelse her.

Kristian Holte fra Simply Law. Ha’ det godt indtil vi ses igen.

-0-

Hvis du synes det her indlæg er interessant kan du tilmelde dig Simply Laws nyhedsbrev her og løbende blive holdt opdateret på spørgsmål af relevans for din virksomhed.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kristian Holte via e-mail på holte@simplylaw.dk eller tlf. 36987207.

Billedet i indlægget er anvendt med tilladelse fra LoopZilla på flickr.com under en Creative Commons licens.

Forstå din advokat # 2 – Hvorfor er min advokat så dyr?

Kristian Holte fra Simply Law her.

Idag skal vi fortsætte tema-rækken “forstå din advokat”. Det er min mission, at du kommer til at forstå baggrunden for hvorfor din advokat gør som han gør.

Jeg kan ikke tvinge danske advokater til at kommunikere bedre, men forhåbentlig kan jeg give dig lidt indsigt i en ellers lukket verden.

Det første indlæg i rækken havde titlen “Forstå din advokat # 1 – Derfor får du aldrig et klart svar“.

Idag fortsætter vi diskussionen med et spørgsmål, som jeg ved mange undrer sig over: Hvorfor er advokater egentlig så dyre ?

Ingeniører, kemikere og installatører og andre lignende fagfolk koster som oftest væsentligt mindre end de helt op til 3.000 kr., som visse specialistadvokater tager i timen.

Der er tre primære grunde til, at advokater er så dyre:

1. Mange advokater har uforholdsmæssigt store faste omkostninger

Mange mennesker har den opfattelse, at advokater indtager en særlig stilling i samfundet. At advokater har penge. Og at advokater holder til i fine omgivelser.

Hvorfor det præcist er sådan ved jeg ikke. Men det smitter i hvert fald af på mange advokaters kontorer. Eller er det den anden vej rundt?

Fine adresser, flot indretning og rigeligt med personale er ofte kendetegn ved advokatkontorer. Og det koster. Dyrt.

Andre forhold, der driver omkostningerne i vejret er et højt lønniveau hos ansatte. Men også videreuddannelse og opdatering af viden koster, ligesom den halve regnskov, som ethvert advokatkontor årligt fælder, også er udgiftstung.

Selvom sidstnævnte ikke burde være særligt for advokatbranchen, er det hele med til at drive prisen i vejret.

Om det er fordi kunderne over årene er blevet vænnet til niveauet og ligefrem forventer det, ved jeg ikke.

Men faktum er, at advokatfirmaer generelt ikke har haft noget incitament til at skære ind til benet og kun levere det, det drejer sig om:

Juridisk arbejde af høj kvalitet leveret med god service.

2. Mange advokater har en opfattelse af at være en særlig profession

Det er at være advokat er en profession, ikke et arbejde. Det hører man ofte advokater sige og er i og for sig også rigtigt.

Mange advokater har dog den opfattelse, at fordi de er advokater er de BERETTIGEDE til at tjene rigtigt mange penge. Og hvis det kun kan ske ved at have en høj timepris, ja så er det vejen frem.

Omvendt er det også blevet alment accepteret, at advokatydelser bare er dyre. Jeg har netop haft en samtale med en dygtig reklamemand til frokost og han gav udtryk for, at advokater er dyre. Punktum. Det var mere et faktum end noget, der kunne debatteres.

Med til historien hører også, at mange advokater arbejder meget. Advokatbranchen generelt har gjort sig den bjørnetjeneste næsten udelukkende at arbejde med timebetaling.

Det betyder, at der er penge at tjene på to måde: 1) Arbejde mange timer og 2) have en høj timepris. Det betyder også, at mange advokater arbejder rigtigt meget. Det spiller også ind på prisen, fordi det giver mange advokater er begrundelse for at sælge deres ydelser dyrt.

3. Det er meget svært at kontrollere advokaters ydelser

Når en arbejde udfører sit arbejde, sker det for lukkede døre. I mere end én forstand. Det er for det meste meget svært, hvis ikke umuligt, som klient at vide hvad advokaten egentlig laver.

Og kontrollere de valg advokaten tager.

For hvad var det egentligt advokaten gjorde da han designede den holdningstruktur til din virksomhed? Eller da han undersøgte om det var lovligt at din virksomhed markedsførte sig på en bestemt måde? Eller da han forsvarede din virksomhed mod anklager om patentkrænkelse?

Fordi det er så svært at vide hvad advokaten laver, er det meget nemt for advokaten at begrunde et tidsforbrug på x timer. Og fordi advokatens arbejde tit handler om enten mange penge eller andre vigtige forhold, ja så er det svært at argumentere mod: “Det var vigtigt at være grundig for at undgå dit og dat”.

Konklusionen er, at advokatbranchen er konservativ, uigennemsigtig og ofte domineret af individer med relativt store egoer. Og det accepterer omverdenen i stort omfang.

Måske fordi der ikke er noget alternativ. Mange advokatfirmaer ligner hinanden og det kan være svært at finde et firma med en mere tidssvarende profil.

Men mit bud er, at det ændrer sig stille og roligt.

Kristian Holte fra Simply Law her. Ha’ det godt indtil vi snakkes ved igen.

-0-

Hvis du synes det her indlæg er interessant kan du tilmelde dig Simply Laws nyhedsbrev her og løbende blive holdt opdateret på spørgsmål af relevans for din virksomhed.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kristian Holte via e-mail på holte@simplylaw.dk eller tlf. 36987207.

Billedet i indlægget er anvendt med tilladelse fra AMagill på flickr.com under en Creative Commons licens.