Parallelimport og regler IV – Eneforhandlere

Kristian Holte fra Simply Law her. Idag skal vi fortsætte temarækken “Parallelimport og regler”. De tidligere indlæg i rækken har været:

• Parallelimport og regler I – Lovligt i EU?
• Parallelimport og regler II – Hvem skal bevise hvad?
• Parallelimport og regler III – Lovligt at fjerne stregkoder?

Idag skal vi tale om eneforhandlere. Jeg har på første parket overværet hvordan eneforhandlere, leverandører og producenter gang på gang kommer op at slås.

Hvordan kan det være? En af grundene er netop reglerne om parallelimport.

Lad og sige, at en forhandler i Polen får eneret til at forhandle en traktormodel, som forhandleren importerer fra en producent i Ungarn. Producenten sælger også traktoren til andre EU-lande, inklusiv Ungarn.

Photo credit ryk_neethling @ flickr.com

Som modydelse for at få eneretten til salg i Polen, bliver eneforhandleren pålagt nogle forpligtelser. Blandt andet skal eneforhandleren poste x antal tusind kr. i markedsføring om året. Det gavner eneforhandleren selv, men styrker samtidig producentens brand. Alle er glade.

Lige indtil eneforhandleren finder ud af, at en af producentens leverandører i Belgien, sælger et stort parti traktorer til Polen. Med andre ord er der andre, der forhandler den samme traktormodel i Polen og på den måde nyder godt af eneforhandlerens markedsføring.

Hvad kan eneforhandleren gøre?

For det første kan han sørge for at have en solid og gennemtænkt kontrakt med producenten. Her kan han fx få indføjet som vilkår, at producentens øvrige leverandører ikke må sælge på det polske marked.

Det kan udtrykkeligt være et vilkår, at producenten skal indføje vilkåret i de enkelte kontrakter. Hvis forhandlerne alligevel sælger til Polen skal producenten ophæve kontrakten eller på en anden måde sørge for, at salget stopper.

Eneforhandleren kan også få inkluderet en særlig nem måde at opsige kontrakten på hvis det viser sig, at nogle af producentens øvrige forhandlere sælger ind på det polske marked.

Overordnet set er eneforhandlerforhold “tricky business”, fordi man på den ene side skal afbalancere producentens og eneforhandlerens interesser, som ikke altid er sammenfaldende. Hertil kommer andre forhandleres interessser plus EUs regler om fri bevægelighed og forbud mod konkurrencebegrænsninger.

Som et eksempel på det sidste, er det i langt de fleste tilfælde ulovligt at fastsætte bindende videresalgspriser. Producenten kan altså ikke indføje i de enkelte kontrakter med forhandlerne, at producentens produkt mindst skal sælges for x antal kroner. Det kunne ellers i nogle tilfælde gavne eneforhandlere, der på den måde kunne sikre sig imod prisdumping og uønsket konkurrence på netop deres marked.

Mit råd: Den bedste medicin er en solid og gennemtænkt eneforhandlerkontrakt. Jeg har set konflikterne opstå igen og igen. Mange af dem kunne være undgået.

Kristian Holte fra Simply Law her. Ha’ det godt indtil vi ses igen.

-0-

Hvis du synes indlægget er interessant kan du tilmelde dig Simply Laws nyhedsbrev her og løbende blive holdt opdateret på spørgsmål af relevans for din virksomhed.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kristian Holte via e-mail på holte@simplylaw.dk eller tlf. 36987207.